Følgende ejendomme blev udvalgt til præmiering i 2023
KIRKEVEJ 11 – 9990 SKAGEN – RESTAURERING
Kirkevej 11, er et smukt hus i rødt blankt murværk.
Restaureringen repræsenterer et eksempel på, hvordan man skal bevare Skagens huse med respekt for byens kulturarv.
Det blanke røde murværk er man heldigvis ikke blevet forledt til at pudse eller filtse.
Den røde facade, de hvide vinduer, hvide forskællinger på taget og kalkede murbånd giver huset en enkel detaljering som står i smuk kontrast til en afdæmpet terrasse i sortmalet træ, der formidler overgangen til haverummet.
KRØYERSVEJ 12B, 9990 SKAGEN – NYOPFØRT VILLA
Krøyersvej 12B repræsenterer et eksempel på hvordan man kan opføre nye Skagens huse med respekt for byens kulturarv.
Der er foretaget nedrivning af et ældre hus og opført ny villa, hvor der er anvendt gode materialer og i de rigtige proportioner fx vinduer og døre i respekt for det tidligere opførte hus.
Ny opførelsen af denne villa viser, hvad der kan komme ud af at ligge sig op ad den oprindelige bygningsstil ved at udføre en ny villa, som er drømmen om Skagen.
MØLLEVANG 4 – 9990 SKAGEN
Klassisk gulpudset hus med tegltag med hvide forskællinger. Der er anvendt kvalitetsmaterialer hele vejen rundt, med bl.a. enkle og fine belægninger omkring huset.
Møllevang 4 repræsenterer et eksempel på hvordan man kan bevare ikke bare Skagens huse, men også de nære omgivelser på matriklen.
Fremhæves skal renoveringen af gårdrummet, som udgør en træbeklædt på bygning og små udhuse der sammen med et smukt sort plankeværk danner et charmerende og autentisk gårdrum.