Følgende ejendomme blev udvalgt til præmiering i 2022

 

HØJENSVEJ 46, 9990 SKAGEN – NY OPFØRT EJENDOM

Højensvej 46 er en nyopført bolig med to forskudte længehuse og facader udført med træbeklædning.

Ejendommen er markant i arkitekturen og Højens lave længehuse går igen i bygningens arkitektur og er med til at vise, at det kan lade sig gøre
at skabe nyt i det eksisterende miljø.

Bygningen er med dens enkle arkitektur et fint eksempel på, hvordan der skabes nyt og hvor der er arbejdet med detaljeringsgraden, så huset fremstå med et elegant udtryk.

NIELS OTTESENS VEJ 17 – HOLLÆNDERHUSET – 9990 SKAGEN –
RENOVERING OG OMBYGNING

Niels Ottesens Vej 17 – Hollænderhuset er opført omkring 1915 af Rentier Berger og Birgitte Berger som sommervilla.

Ejendommen er grundmuret med en markant hvid gesims og sorte gavltrekanter, som giver huset karakter.

I 2020 – 2021 er ejendommen blevet total renoveret, forlænget og med flere kviste. En ombygning, der gjort huset nyt, men i den oprindelige stil.

Renoveringen har ikke ændret oplevelsen af huset, men husets størrelse er blevet lidt mere markant.

ØSTERBYVEJ 28 – 9990 SKAGEN – RENOVERING AF EJENDOMMEN

Østerbyvej 28 – er opført omkring 1801 af P. Sørensen Hjorth og i 1846 blev ejendommen opdelt i to beboelser. Udhuset er opført 1905 og indrettet til fiskerhus.

I 2020 – 2021 er ejendommen blevet total renoveret i meget stor respekt og hensyntagen til husets oprindelige byggestil og detaljer.

Ejendommen er grundmuret med en markant hvid tandsnitsgesims, som giver huset karakter.

Renoveringen har ikke ændret oplevelsen af huset – tvært imod. Det har været en total renovering, som hæver husets herlighedsværdi og forøger oplevelsen til glæde for alle, der nyder Skagens oprindelige huse.

Ud mod Østerbyvej er der udført et fint lavt spolehegn som gør, at man kan nyde huset og den værdi den tilføjer kulturarven som er meget vigtig at bevare og vedligeholde.